Covenant of Mayors
  Covenant Newsletter July 2017  
       
 
"Energisektoren er særlig afgørende for gennemførelsen af Paris-aftalen, men også for at beskytte vores borgere"
Interview med EU's kommissær for klima og Energi, Miguel Arias Cañete
 
   

български (bg) - čeština (cs) - dansk (da) - Deutsch (de) - eesti (et) - ελληνικά (el) - English (en) - español (es) - français (fr) - Gaelic (ga) - hrvatski (hr) - italiano (it) - lietuvių (lt) - latviešu (lv) - magyar (hu) - Malti (mt) - Nederlands (nl) - polski (pl) - português (pt) - română (ro) - slovenčina (sk) - slovenščina (sl) - suomi (fi) - svenska (sv)

Borgmesterpagten har nu igennem flere år øget dens globale rækkevidde med åbningen af regionale kontorer over hele verden. Hvilken inspiration tror du, andre regionale deltagere kan drage af erfaringen fra EU?

Siden dens oprettelse i 2008 har borgmesterpagten været et af de mest vellykkede europæiske energi- og klimainitiativer, ikke mindst fordi den blev støttet af Kommissionen og direkte forbundet med EU-politik, men den er hovedsageligt formet af byer og for byer i en proces, der er startet nedefra. I fællesskab er underskriverne af EU’s borgmesterpagt på rette spor mod at nå deres mål om i gennemsnit at nedbringe CO2-udslippet med 27 % inden 2020. Som jeg sagde før, er borgmesterpagten verdens største energi- og klimainitiativ for byområder, og det er en meget stor inspiration for kommuner over hele verden.

Borgmesterpagtens globale rækkevidde blev på denne baggrund øget i 2011 med udvidelsen af initiativet til EU’s østlige partnerskabslande [red.: Hviderusland, Ukraine, Moldova, Armenien, Georgien, Aserbajdsjan]. I 2012 blev borgmesterpagtens yderligere udvidet til den sydlige region af det europæiske naboskab via CES-MED-projektet. De regionale kontorer arbejder derfor med fuld støtte fra den oprindelige pagt. Deres DNA er identisk med den europæiske pagt, og de deler de samme mål og værdier: via borgeres og interessenters engagement, lokalt ejerskab og en resultatorienteret tilgang at forbedre byernes luft- og livskvalitet. Ved COP21 i Paris i 2015 lancerede vi borgmesterpagten i Afrika syd for Sahara, og allerede nu modtager de første byer støtte til at nedbringe fattigdom, samtidig med, at der sker fremme af energiadgang, robusthed og levemissionsøkonomi! Vi er meget stolte af at støtte tilsvarende initiativer over hele verden med lanceringen ved udgangen af sidste år af regionale borgmesterpagtprocesser i Nordamerika, Latinamerika og i Caribien, Japan, Kina, Korea, Sydøstasien og Indien. Alle disse netværk vil drage fordel af den omfattende erfaring, der er opnået i EU, herunder via parring med byer i EU samt inden for regionen. Alle de selvstyrende regionale eller nationale borgmesterpagter vil fungere inden for rammerne af den globale borgmesterpagt for klima og energi, der, som den største globale koalition af byer, der er forpligtet til at bekæmpe klimaforandringer, vil bidrage til, at de har en stærkere stemme i den internationale kontekst, men også give dem mulighed for at lære af hinanden og udvikle sig sammen.

Byer spiller en central rolle for verden i forhold til at opfylde de mål, der er fastlagt i Paris-aftalen. EU’s borgmesterpagt tilbyder en ramme for strategisk, langsigtet handling, der er udtænkt og støttes af lokale aktører. Og det fungerer!

Borgmesterpagtens udvalg, der blev lanceret den 10. februar i Bruxelles, vil fremover yde strategisk vejledning til initiativet. Hvilken besked vil du gerne sende til disse engagerede ledere?

For det første vil jeg gerne ønske tillykke til hele fællesskabet for borgmesterpagten i Europa for at have oprettet et organ, der skal repræsentere dem og inspirere initiativet. Udvalgsmedlemmer, som repræsentanter for underskrivere, byer, koordinatorer og tilhængere, personificeres med et ansigt og en stemme, så man når ud til alle kategorier af underskrivere. De er Kommissionens centrale samtalepartnere – jeg har netop mødtes med medlemmerne af udvalget den 20. juni i Bruxelles [1] – og kan engagere sig mere bredt i det europæiske og globale energi- og klimafællesskab.

Borgmesterpagtens udvalg skal også udgøre et interface til udvalget for den globale borgmesterpagt med henblik på at forene indsatsen og hjælpe med at sikre, at de politiske prioriteter for EU’s borgmestre er behørigt afspejlet i den bredere sammenhæng. Det vil være afgørende, at vi sammen bidrager til borgmesterpagtens strategiske retning, permanent justerer den til byernes behov, og at medlemmer af udvalget ved at fungere som ambassadører samarbejder med underskrivende eller ikke-underskrivende kommuner samt nationale myndigheder for at støtte lokale energi- og klimatiltag. Disse er konkrete handlinger til at gennemføre energiomdannelsen og skabe bæredygtig vækst.

De deltagende byer bør også blive drivkræfter for innovation ved at fungere som "innovative økosystemer", der er skabt ved et samarbejde mellem bymyndigheder, den akademiske verden og industrien, ved brug af europæiske teknologier og produkter. Kommission vil fortsætte med at støtte borgmesterpagten, og personligt forventer jeg et initiativ, der er stærkt indefra, takket være de tydelige 2020- og 2030-forpligtelser blandt dens medlemmer.

Den næste milepæl for Paris-aftalen er COP24 i 2018, når nationale myndigheder vil vurdere de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af Paris-aftalen. Vi har set via borgmesterpagten, at byer ofte har vist sig at være mere ambitiøse end deres lokale myndigheder på området for klima og energi. Hvordan kan byernes tiltag yderligere understøttes af medlemsstater, nærmere bestemt i lyset af EU’s energiunionsstrategi?

2018 vil i allerhøjeste grad være et vigtigt år for klimaindsatsen: På COP24 vil vi gøre status over vores fælles fremskridt mod Paris-aftalens langsigtede mål. 2018 vil være en fantastisk mulighed for de deltagende byer til at vise deres resultater.

Sidste år, på COP22, viste byerne under borgmesterpagten allerede imponerende resultater, hvor underskrivere fra EU havde nedbragt emissioner med 23 % i 2014 [2]. Byggesektoren var den største bidragyder. Navnlig bygningslove og istandsættelse er meget effektivt til at nedbringe forbruget, samtidig med at man mindsker energiomkostningerne og øger ejendomsværdierne. Blot som et eksempel har byen Hannover (Germany) nedbragt energiforbruget med omkring 60 % ved istandsættelse af offentlige og private bygninger og sparer derved 3.600 tons CO2 hvert år. Andre områder, hvor vi har set byer gå i front, omfatter fremme af vedvarende energi, herunder lokale energisamfund og intelligente løsninger, lavemissionsmobilitet og adgang til energi på lokalt plan.

Energisektoren er særlig afgørende for gennemførelsen af Paris-aftalen, men også for at beskytte vores borgere, navnlig de mest sårbare, ved at sikre adgang til ren energi til en overkommende pris for alle, samtidig med, at den bidrager til konkurrenceevne, beskæftigelse og vækst. Europa-Kommissionen bakker kraftigt op om byerne i deres bestræbelser på at opnå disse mål ved at stille de nødvendige rammer til rådighed, navnlig med den nyligt vedtagne pakke, "Ren energi for alle europæere", som en del af energiunionens rammestrategi. Dette vil bidrage til at sætte skub i investeringerne, herunder via udrulningen af initiativet "intelligent finansiering til intelligente bygninger" og øget brug af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og ved sammen med EIB at mobilisere privat investering i energieffektivitet og klimatilpasning via innovative finansieringsinstrumenter – privat finansiering af energieffektivitet (PF4EE) og faciliteten til finansiering af naturkapital (NCFF). Som et konkret næste skridt arbejder vi allerede på et kontaktinitiativ vedrørende adgang til finansiering, som jeg opfordrer de deltagende byer til at deltage i, begyndende med forberedelser til at gøre det rigtige.

Derudover er der også behov for støtte fra nationale myndigheder og regionale myndigheder for at fremme tiltag på byniveau i overensstemmelse med energiunionens mål. Nationale myndigheder kunne fastlægge minimumsstandarder, der kan hjælpe byerne og mobilisere finansiering af klimatiltag på lokalt plan, og belønne investeringer i levemissionsbaseret, klimarobust byinfrastruktur. Dette vil være til gavn for alle europæere.

Styrkelse af byer og forbrugere går hånd i hånd her.

Hvordan ser du de deltagende byers rolle i gennemførelsen af EU’s mobilitetsstrategi for lavemission?

Mens byer er en vigtig kilde til vækst, er de også en af de største kilder til luftforurening. Transport repræsenterer næsten en fjerdedel af Europas drivhusgasemissioner, og det er hovedårsagen til luftforurening i byerne. Inden for transportsektoren er vejtransport langt den største emissionskilde med mere end 70 % af alle drivhusgasemissioner fra transport i 2014.

Via Kommissionens mobilitetsstrategi for lavemission, der blev vedtaget i juli 2016, er Europas svar på udfordringen med at nedbringe emissionerne i transportsektoren et definitivt skifte til lavemissionsmobilitet. I midten af århundredet skal drivhusgasemissioner fra transport være mindst 60 % lavere end i 1990 og være støt på vej mod nul.

Til sammenligning bliver ren luft i stigende grad knap, og byerne skal komme fra forurening til løsninger. Emission af luftforurenende stoffer fra transport, der skader vores helbred, skal nedbringes drastisk hurtigst muligt.

Lavemissionsmobilitet er til gavn for europæiske borgere ved at levere forbedringer i luftkvalitet, lavere støjniveauer, færre kapacitetsbegrænsninger og forbedret sikkerhed samt ved at støtte jobs, vækst, investering og innovation.

Deltagende byer og lokale myndigheder bør fremstå som et eksempel for andre ved at levere denne strategi gennem sammenhængende planlægning og handling. Byer erstatter allerede behovet for motoriseret transport ved byplanlægning i områder med stor befolkningstæthed, implementering af incitamenter til alternativ energi og køretøjer med lav emission, opfordring til aktiv mobilitet (cykling og gang), offentlig transport samt cykel- og bildelingsordninger for at nedbringe trafiktrængsel og forurening.

Et eksempel på god praksis fra en deltager i EU’s borgmesterpagt kommer fra byen Zagreb i Kroatien. Byen har udskiftet sin busflåde med 160 energieffektive busser med rene brændstoffer. Dette projekt har i væsentlig grad forbedret byens luftkvalitet.

I Hasselt, Belgien og Tallin, Estland, er der taget drastiske skrift til at tilbyde gratis offentlig transport. I Hasselt er dette allerede blevet bæredygtigt, og i Tallin er det en meget populær foranstaltning, der har nedbragt trafiktrængslen med 15 % indtil videre og tiltrukket 9.000 nye indbyggere, hvis skattebetalinger allerede overstiger det tidligere billetsalg.

Kommissionen har forstærket sin indsats til støtte for mere bæredygtig bymobilitet ved deling af erfaring og bedste praksis (f.eks. via observatoriet for bytrafik, Eltis), forskning og innovation (f.eks. under Horizon 2020 og initiativer som Civitas 2020, det europæiske initiativ om intelligente byer eller det europæiske initiativ for grønne køretøjer) og målrettet finansiel støtte til bytransportprojekter (f.eks. via EU’s struktur- og investeringsfonde, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og LIFE-programmet).

Synergierne mellem klima og ren luft er tydelige. Jeg opfordrer de deltagende byer til at tage udfordringen op og træde i karakter!

[1] Se vores artikel om mødet i dette nyhedsbrev
[2] Emissionsopgørelser indsendt pr. 4. november 2016. JRC fortæller om borgmesterpagten: Resultater og prognoser for drivhusgasemissioner, præsenteres på COP22.

 
     
    >> Covenant Monthly Newsletter July 2017 <<
(0 visits )
 
     
Find us on:
Twitter Facebook
Covenant of Mayors
  The sole responsibility for the content of this newsletter lies with the Covenant of Mayors Office. It does not necessary reflect the opinion of the European Union. The European Commission is not responsible for any use that may be made of the information contained therein. The Covenant of Mayors was set up with financial support of the European Commission and consists of five associations of European local authorities: Energy Cities, Climate Alliance, Eurocities, CEMR, Fedarene, and ICLEI Europe.

Subscribe / Unsubscribe to this newsletter.
European Union  
 
Covenant of Mayors