Illustration Som associeret partner

Associerede partnere bidrager til borgmesterpagtens succes ved at dele deres ekspertise med borgmesterpagtens underskrivere. De er i stand til at vejlede lokale myndigheder omkring praksis og løsninger vedrørende anvendelse af bæredygtig energi i deres område.

Hvem er berettiget?

Medlemsbaserede organisationer med en europæisk eller international dimension, der falder inden for mindst en af følgende fire kategorier:

  • Sammenslutninger af finansielle institutioner såsom offentlige og private banker.
  • Branchesammenslutninger. Europæiske paraplysammenslutninger af leverandører af energiløsninger, der fører private virksomheder sammen.
  • Ngo’er og sammenslutninger i det civile samfund.
  • Øvrige myndigheder: medlemsbaserede organisationer, der har mulighed for at stille deres viden om energi til rådighed for borgmesterpagtens underskrivere.

Hvad er forpligtelserne?

Associerede partnere forpligter sig frivilligt til at skabe synergi med borgmesterpagtens aktører. Nærmere bestemt forpligter de sig til:

  • At udpege en kontaktperson, der kan fungere som bindeled mellem Europa-Kommissionen og sekretariatet for borgmesterpagten.
  • At dele oplysninger om god praksis og/eller værktøjer, som borgmesterpagtens underskrivere kan gøre brug af ved opfyldelsen af deres forpligtelser.

De associerede partneres aktiviteter omfatter, men er ikke begrænset til, ovennævnte punkter.

Europa-Kommissionen forbeholder sig ret til, på et hvilket som helst tidspunkt, at lade en associeret partners involvering i borgmesterpagten ophøre, såfremt man måtte finde det nødvendigt.

Hvordan ansøger man?

Interesserede organisationer, der falder inden for mindst en af ovennævnte kategorier, kan til enhver tid ansøge om at blive associeret partner til borgmesterpagten.

Hvorfor blive associeret partner?

Fordi jeres organisation ønsker at samarbejde med borgmesterpagtens underskrivere om at opfylde deres forpligtelser.

Associerede partnere kan drage fordel af:

  • Formel anerkendelse som en associeret partner til initiativet omkring borgmesterpagten.
  • Synlighed på en særlig del af borgmesterpagtens hjemmeside, der er dedikeret til de associerede partnere.
  • Promovering af praksis og værktøjer over for borgmesterpagtens underskrivere.
Twitter
Få nyheder
via din mobil
Facebook
Bliv fan af
borgmesterpagtens side
Newsletter
Få det månedlige
nyhedsbrev
Rss-feeds
Få nyheder
i realtid
Med politisk støtte fra Europa-Kommissionen Med politisk støtte fra Europa-Kommissionen. Hjemmesiden koordineres af sekretariatet for borgmesterpagten.
Nyheder | Agenda | Site map | Rss-hjælp | Bidragydere | Jura