Illustration Som et lokalt og regionalt energiagentur

Lokale og regionale energiagenturer er vigtige katalysatorer til vækst og fremme af borgmesterpagten. De lokale og regionale energiagenturers tekniske ekspertise er ofte afgørende i forhold til at sikre kvaliteten og gennemførelsen af handlingsplaner for bæredygtig energi.

Hvem er berettiget?

Der findes flere modeller for lokale og regionale energiagenturer, der fungerer side om side. De fleste agenturer og deres netværk kan være berettigede og vil blive opfordret til at underskrive tilsagnet og dermed blive aktive støtter for borgmesterpagten, med undtagelse af profitskabende agenturer, agenturer med et projektbaseret mandat og de fleste privatfinansierede agenturer. Denne afgørelse vil dog blive truffet fra sag til sag, og man kan kontakte helpdesken for at undersøge, om man er berettiget, ved at sende en e-mail til: coordinators[at]eumayors.eu

Sådan deltager man

  • Udfyld ansøgningsformularen online på: www.eumayors.eu/registration/lareas_da.html
  • Når det er blevet tjekket, om organisationen er berettiget til at deltage, sendes der et tilsagn til agenturet
  • Efter underskriften vil agenturet officielt blive anerkendt på borgmesterpagtens hjemmeside.

Hvorfor deltage?

De lokale og regionale energiagenturer vil se en klar merværdi i deres involvering i borgmesterpagten, der omfatter muligheder for at:

  1. Skabe eller styrke dynamikken omkring CO2-reduktion i deres område
  2. Dele ekspertisen, der er blevet udviklet i deres eget område, med andre
  3. Opnå øget anerkendelse og synlighed på internationalt plan
  4. Gøre deres område kendt som et pionerområde
  5. Deltage i dedikerede forummer, workshops og diskussionsgrupper
  6. Offentliggøre deres resultater på borgmesterpagtens hjemmeside
  7. Drage fordel af tilskyndelse og eksempler fra andre pionerer.
Twitter
Få nyheder
via din mobil
Facebook
Bliv fan af
borgmesterpagtens side
Newsletter
Få det månedlige
nyhedsbrev
Rss-feeds
Få nyheder
i realtid
Med politisk støtte fra Europa-Kommissionen Med politisk støtte fra Europa-Kommissionen. Hjemmesiden koordineres af sekretariatet for borgmesterpagten.
Nyheder | Agenda | Site map | Rss-hjælp | Bidragydere | Jura